FREDAG D. 12/10 

I dag er ENDELIG den sidste dag!!! Jeg håber virkelig, at det hele fungerer. Vi vil gerne lige hurtigt få godkendt vores skriftlige, inden vi får det printet. 
Planen er, at få printet det hele, få sat vores video i et USB-stik, få tjekket om projekteren virker nede i kælderen, og ellers få styr på vores prezi, sådan at vi kan få det øvet. Det er en smule stressende, og jeg håber som sagt på det bedste. 
Det er en smule træls, at vores fremlæggelses-tid er blevet rykket til sidst på tirsdag. Det har selvfølgelig sin fordel, da vi har endnu mere tid til at øve, men ellers synes jeg at det er en smule nedtur, at vi er de sidste, da jeg ellers virkelig gerne ville have det overstået, men det går vel nok... Jeg krydser fingre for at det hele bliver godt og overskueligt. 

TORSDAG D. 11/12 

Sindssygt stressende dag, vi har skrevet løs, og jeg syntes klart det indtilvidere har været den mest stressende dag nogensinde. Jeg tror stadig at jeg har hovedpine grunden at vi har stresset så meget, og tilsidst blev vi også nødt til at tage tidligere hjem end forventet. Vi er heldigvis næsten helt færdige med det skriftlige og lidt af vores prezi-fremlæggelse, så det er vel meget godt. 
Udover det har vi været nede og kigge i kælderen, hvor vi regner med at skulle fremlægge. Der er en stemning over det, som jeg synes passer meget godt til vores tema, da skizofreni jo er en uhyggelig ting, med stemmerne i hovedet. I morgen skal vi ned med en projekter og tjekke om det fungerer. Det krydser jeg fingre for, men ellers må fremlæggelsen jo bare være i klassen? 
Jeg glæder mig bare super meget til at få afsluttet hele, og endelig få fremlagt. 
ONSDAG D. 10/12



Grunden de tekniske fejl i går, blev det i dag at vi skulle lave vores produkt (videoen). Det gik overraskende meget godt - vi havde alle tre regnet med, at vi ikke ville kunne tage det seriøst, men det gik virkelig fint, og det endte tilsidst med at der kun var meget få fraklip, hvilket virkelig er godt nu hvor der er tale om omkring de 40 klip.
Vi fik hurtigt filmet det hele, hvor jeg spillede en pige med kataton-skizofreni. Det var en mærkelig oplevelse, da jeg HELE tiden skulle bevæge mig. Det var i starten svært at forholde sig til, men man skulle lige finde rytmen. Freja havde paranoid-skizofreni, og Josefine havde hebefren. De spillede virkelig deres roller godt, jeg var især overrasket over Josefine's. Josefine gik hurtigt igang med at redigere i filmen, da hun var den der havde mest styr på det, af os alle tre, og der også havde redigerings-programmet. 
Tilgengæld begyndte Freja og jeg på det skriftlige.. Lige dét øjeblik, fandt vi ud af, at vi havde gjort det hele forkert, og at alt skulle laves om. Vi havde i troen om, at arbejdsspørgsmålene skulle indføres i det skriftlige, gjort meget umage af dem, og nærmest kun svaret på dem. Det var desværre ikke sådan at det skulle stilles op fandt vi ud af, og derfra skulle vi starte helt forfra.. Dog tog vi det meget godt, som en gruppe, og tænkte positivt og startede forfra med en positiv attitude. Det var hårdt og stressende, men vi gik herfra igang med den rigtige skriftlige-aflevering.
TIRSDAG D. 9/12 

I dag er det anden dag i projektugen. Vi havde som nævnt i går fået nogle lektier for, som vi alle sammen har fået lavet. 
Dagen blev skudt i gang med, at vi allerede havde fået svar fra behandlings-centeret. De var villige til at hjælpe os, og vi fik sendt dem et par arbejdsspørgsmål, som de meget hurtigt besvarede! 
Mht. idéen med vores nye produkt (videoen hvor vi spiller skizofrene), og tidspresset, har vi besluttet os for, at vi ikke laver et video-interview - dog var det super dejligt lige at få svaret på nogle spørgsmål, så hurtigt. 
Udover det, er vi begyndt på den skriftlige aflevering. Vi har fået indsamlet flere informationer, og og næsten fået besvaret halvdelen af arbejdsspørgsmålene. 
Udover det, skulle vi rigtigt have gået i gang med filmen i dag, da vi havde fået alle manuskripter osv på plads - desværre oplevede vi nogle tekniske fejl, i dét at Josefine's kamera ikke virkede. Vi prøvede alligevel med iPhone video-kamera, hvilket heller ikke lykkedes, grunden at lyden var for lav. 
Vi fik desværre ikke lavet så meget i dag, andet end det skriftlige. Vi håber på, at give den dobbelt så meget krudt i morgen så. 
MANDAG D. 8/12 - 

I dag er projektugen for alvor gået i gang, og nu skal vi endelig begynde at arbejde med skizofreni. 
Vi havde som nævnt lavet en ugeplan over, hvad vi skulle nå, og hvornår vi skulle nå det til osv, men den blev desværre ikke så nyttig, da vi blev trætte af at køre i det samme, så der blev byttet lidt rundt i det. 
Arbejdsspørgsmålene er vi allerede i fuld gang med, vi har fået skrevet til "psykinfo", der er et behandlingsberau her i Vejle C, som vi er meget interesserede i at få et interview med. Udover det, har vi allerede fået dokumenteret omkring 9-10 sider i et fælles dokument, og også lånt bøger på det store bibliotek, som Pernille foreslog. Det var faktisk nogle rigtig gode bøger, de var lette at læse, især fordi at de fleste bøger om skizofreni plejer at være nogle virkelig svære ord, som ikke helt er til at forstå - så de to bøger fik vi i hvertfald gavn af. 
Som nævnt, havde vi lavet en ugeplan, som vi ikke helt fik overholdt - i stedet for at begynde med det skriftlige, som vi havde skrevet, at vi skulle denne mandag - er vi i stedet begyndt på vores produkt. Produktet er en film, hvor vi alle tre er medvirkende, og spiller tre forskellige typer for skizofreni. Vi har allerede fået lavet et manuskript, og fået lektier for derhjemme. 
Freja skal have skrevet manuskriptet færdigt, Josefine og jeg skal have lavet lidt mere på det skriftlige og på arbejdsspørgsmålene. 
Det har overraskende nok været en rigtig god dag. Jeg må indrømme at jeg var lidt skeptisk i starten, mht. at arbejde tre personer, og at arbejde med Josefine og Freja, da vi aldrig har arbejdet sammen til et større projekt - dog er jeg glad for, at jeg spurgte dem om vi skulle finde sammen i en gruppe. Vi vil meget af det samme, og det hele klinger rigtig godt. 
Jeg ser frem til i morgen. 
PROBLEMFORMULERINGSDAG -

I dag er problemformuleringsdagen - dagen jeg er startet op på projekt. 
Freja, Josefine, og jeg er i en gruppe, og vi er i dag blevet fuldstændigt afklarede mht. hvad vores emne skal være. 
Vi var alle tre afklarede om, at vi med overemnet: "Når livet går i sort", ville ind på noget med psykisksygdomme. 
Efter en lang række forslag, og nøje overvejelse, blev vi alle tre enige om at emnet "Skizofreni", var meget interessant, og noget vi alle ville arbejde med. 
Problemformuleringen blev så lavet, hvor vi kom ind på nogle problemstillinger, der lød på, hvorfor skizofreni (i det hele taget, psykisksygdomme) er et tabu-emne, og hvad der egentligt sker i hovedet på et menneske med skizofreni. 
Udover det, har det været meget stille og roligt - vi har siddet på skolebiblioteket og få søgt og indsamlet en masse info. om skizofreni, kildelisten er allerede igang, det samme med ugeplanen over, hvad vi skal have nået fra på mandag. 
Det har været en kanon dag, rigtig god opstart, og jeg har virkelig fornemmelsen af, at det bliver en rigtig god og interessan uge.