MANDAG D. 8/12 - 

I dag er projektugen for alvor gået i gang, og nu skal vi endelig begynde at arbejde med skizofreni. 
Vi havde som nævnt lavet en ugeplan over, hvad vi skulle nå, og hvornår vi skulle nå det til osv, men den blev desværre ikke så nyttig, da vi blev trætte af at køre i det samme, så der blev byttet lidt rundt i det. 
Arbejdsspørgsmålene er vi allerede i fuld gang med, vi har fået skrevet til "psykinfo", der er et behandlingsberau her i Vejle C, som vi er meget interesserede i at få et interview med. Udover det, har vi allerede fået dokumenteret omkring 9-10 sider i et fælles dokument, og også lånt bøger på det store bibliotek, som Pernille foreslog. Det var faktisk nogle rigtig gode bøger, de var lette at læse, især fordi at de fleste bøger om skizofreni plejer at være nogle virkelig svære ord, som ikke helt er til at forstå - så de to bøger fik vi i hvertfald gavn af. 
Som nævnt, havde vi lavet en ugeplan, som vi ikke helt fik overholdt - i stedet for at begynde med det skriftlige, som vi havde skrevet, at vi skulle denne mandag - er vi i stedet begyndt på vores produkt. Produktet er en film, hvor vi alle tre er medvirkende, og spiller tre forskellige typer for skizofreni. Vi har allerede fået lavet et manuskript, og fået lektier for derhjemme. 
Freja skal have skrevet manuskriptet færdigt, Josefine og jeg skal have lavet lidt mere på det skriftlige og på arbejdsspørgsmålene. 
Det har overraskende nok været en rigtig god dag. Jeg må indrømme at jeg var lidt skeptisk i starten, mht. at arbejde tre personer, og at arbejde med Josefine og Freja, da vi aldrig har arbejdet sammen til et større projekt - dog er jeg glad for, at jeg spurgte dem om vi skulle finde sammen i en gruppe. Vi vil meget af det samme, og det hele klinger rigtig godt. 
Jeg ser frem til i morgen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar